lørdag den 16. august 2014

Rissalat

Rissalat, minder mig om mit allerførste job, jeg skulle serverer til en konfirmation - og de havde lavet rissalat som tilbehør. Der var ingen af os som serverede der havde smagt sådan før, så da vi bar resten ud i køkkenet - måtte vi alle smage og det smagte lækkert. Har faktisk aldrig hørt om det siden, men kom så pludselig i tanke om det og måtte lave noget tilsvarende.



5 dl vand
1 bouillonterning
3 dl basmati ris

6 spsk olivenolie
6 spsk soja
2 fed hvidløg
3  spsk citron
3 peberfrugter ( en i hver farve )
3 stk. forårs løg
salt og peber

Ris: Kog vandet op med bouillonterningen, når det koger sættes varmen ned til 2 og risene kommes i. Lad det små simre under låg i 10 min. Når tiden er gået skues varmen ned til 0 og risene skal yderligere stå og trække i 15 min. 

Skær løg og peberfrugter ud i små tern.

Rør en marinade af olivenolie, soja, citron og  presset hvidløg
Smag til med salt og peber.


Bland marinade og grønt sammen, og lad det gerne trække mens risene bliver kolde.

Når risene er kolde blandes de i.


Man kan jo lave den som man lyster og hvad man lige har i køleskabet. Smager også skønt med rosiner i, dog skal de i som det sidste ,for ikke at blive for bløde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar