For at lave en stor lagkage skal der bruges 3 pakker gode lagkage bunde - og så selvfølgelig fyld som du normalt ville putte i. Det er så vigtigt at det er fyld som hvis man skulle lave 2 alm. runde lagkager, og at fyldet ikke er alt for flydende for det skal kunne bære store bunde.
I min lagkage har jeg et lag med en god chokolade creme. Lavet af halv kagecreme, halv pisket flødeskum en god smeltet mørk chokolade, samt knuste makroner.
Det andet lag består af et lag god kagecreme, og derpå en masse friske jordbær i tynde skiver.
Ovenpå er der smeltet mørk chokolade, hvor der er irørt lidt piskefløde, flødeskum rundt om kanten og masser af de små marshmallows på toppen.
Sådan får den form.
Åbn en pakke med lagkagebunde og lav den første bund firkantet - skær de runde sider af, brug evt en linial for at få dem lige.
Brug så denne firkantet bund som skabelon til at skærer de 2 andre bunde. så du ender op med 3 firkanter ud af en pakke runde lagkagebunde.
Skær så den ene af de 3 firkanter over, så du har 2 hele firkanter og 2 halve.
På et aflangt fad lægges de nu, som vist på billed - de 2 store hele firkanter ved siden af hinanden og de 2 halve forneden.
Det er for at vise at jeg har lavet mellemrum imellem, men de skal selvfølgelig lægges helt tæt sammen.
Det er vigtigt inden fyldet kommes på, at man lige bruger den ene firkant til at skære de sidste 2 pakker lagkagebunde med for at de bliver ens.
Læg så første lag fyld på kagen.
Sådan ser det ud når de er samlet og ligger helt tæt.
Når fyldet er på og næste lag skal lægges er det også vigtigt at man lægger modsat. så de 2 store firkanter ligger nederst og de halve øverst, for at få ligevægt på kagen.
Så er kagen lagt sammen, har godt af at komme i køleskab lidt og sætte sig inden den pyntes.
God fornøjelse med det, mine børn syntes det er fedt med store lagkager.
Man kan også bygge et lag mere på!!!!!
Også rigtig fint at pynte med farvet Marcipan.
Evt. som en grøn græsplæne
Til hvor mange?
SvarSlet