lørdag den 26. juli 2014

Sommersalat m/kartofler

Det skal være nemt når det skal være sommer, derfor er denne salat perfekt for den har det hele til kødet.


4 personer

1 bakke blandet salat
ca 1 - 1 1/2 kg. små nye kogte kartofler m/skræl
1 bakke små lækre tomater
1 bundt friske asparges
1 stor spsk sesamfrø
1 stor spsk nigellafrø
1 rødløg i små tern
dressing:
revet skræl af 1 citron ( undgå det hvide, da det er bittert )
4 spsk citronsaft
8 spsk god olivenolie
salt og peber
server evt. med feta og oliven ved siden af.

Genialt hvis man har kartofler i overskud fra dagen før, ellers kog kartoflerne om morgenen - så de er helt kolde.

Start med at blande dressingen af revet citron skræl, citronsaft og olivenolie smag til med salt og peber, må gerne være lidt syrlig - går super god til kartoflerne.

Vend kartoflerne i dressingen og tilsæt rødløget, stil det på køl så det kan stå og trække, vend gerne en gang imellem. 

rist sesam og nigellafrø på en varm pande så de bliver gyldne, stil til afkøling.

vask salat og lad det dryppe af, vask asparges og knæk det nederste stykke af. skær dem i mundrette stykker, vask tomaterne og skær i halve.

Lige før servering.
Vend kartofler og dressingen med salaten, tilsæt asparges og tomater og top med de ristede frø.
Bag evt. det gode madbrød til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar