lørdag den 26. oktober 2013

Lækreste karamel - kog en dåse

Har i også lyst til at prøve at koge en dåse og få det mest lækre ud af det.....Ymmmmm
Brug den til dessert, kager, på morgenmaden, som pålæg, og til konfekt.


Der skal bruges en dåse kondonseret mælk, dåsen placeres i en gryde, og der hældes vand på så det helt dækker dåsen. Skru op for varmen, til det koger, læg så låg på og skru ned, så det kun simre. 
Hold godt øje med at dåsen hele tiden er dækket med vand, har hørt at dåsen kan springe hvis den ikke er under vand hele tiden.
Der skal den stå og simre i 3 timer, ja det er lang tid, at forklare ens mand at man koger en dåse i 3 timer... hi hi
Tag dåsen op og lad den køle af i mindst en time.


Så kommer det magiske når man åbner dåsen, frem kommer den lækreste cremede karamel.
Put den på glas og den kan holde en uges til i køleskabet.
Vil du ikke koge mælden i dåse, kan mælken kommes i et rent glas med skruelåg og derved koges. god fornøjelse.




Mørbrad gryde

Denne gryderet minder mig om min mor, hun laver den tit om sommeren med salat og hvidløgs flute til, vinter med ris.
Den er faktisk bedst dagen efter 


Jeg plejer at lave en stor portion, så er der til hvis børnene har venner med hjem eller til dagen efter.
Men opskriften kan justeres.

2 pk bacon i skiver
3 svine mørbrad
2 løg
6 peberfrugter 2 i hver farve
1 bundt forrårsløg
2 ds hakket tomater
1/2 liter piskefløde
1/4 liter vand
1 stor tsk paprika
1 stor tsk carien peber
1 chili
2 fed hvidløg
2 pakker cocktail pølser
jævning

 Skær bacon i tern og steg dem gyldne i gryden i lidt smør.




Skær sener og hinder af mørbraden, og skær dem i 2 cm tykke små bøffer - giv dem lige en med hånden så de bliver lidt fladere.
Skub baconen til side i gryden og brun de små bøffer ( de skal kun lige brunes, må ikke steges for meget for så bliver de seje )



 Tilsæt fløden, paprika, carien peber, rør det lidt rundt og hæld vandet i.




Op i blenderen skal de hakket tomater, løg, hvidløg, chilien og de 2 grønne peberfrugter, hak til det er helt fint.


Så skal det ned i gryden og så skal retten stå og hygge sig ved svag varme i ca 15 min. så kan gryden komme på køl husk låg på.

Når mørbrad gryden skal spises, så varmes den godt igennem og jævnes, husk smag til med salt og peber - og put så cocktail pølserne i. 
Server med ris, og de hakkede røde og gule peberfrugter, forrårsløg samt noget godt brød som kan suge sovsen op.


onsdag den 23. oktober 2013

Crispy kylling

Sad og så tv, og der på skærmen var Gordon Ramsy igang med at lægge kylling i kærnemælk. 
Tænkte at det måtte jeg da bare prøve at lave til familien herhjemme. 
Det smager super godt, kærnemælken gær kyllingen blød og saftig, og melet med krydderier giver sprødhed og smag.


 til ca. 4 personer

6 kyllingbryster
5 dl kærnemælk
3 dl mel
 2-3 spsk. paprika evt. røget paprika
2-3 spsk carien peber
salt og peber
evt. knust chili
olie til stegning ca 1-2 cm på panden

Skær kyllingbrysterne ud i 3 stk pr bryst
og læg dem i en skål sammen med kærnemælken
gør det om morgen eller dagen før de skal bruges.

Når det er ved at være stege tid, blandes mel og krydderier i dyb skål
Kyllingen stykkerne vendes nu direkte over i melblandingen, sørg for at det hele på kyllingstykket er dækket.


Sørg for at olien er varm prøv med enden af tændstik og syder det er den god nok, hvis olien bliver for varm undervejs så tilsæt ekstra olie og skru ned for varmen.

Steg så kyllingstykkerne i olien ved middel varme, til de er gylden brune og virker faste, husk at vend. læg dem på køkkenrulle så fedtet kan suges af.

Server med chili mayo, frisk salat, kartofler eller ris til. 


søndag den 20. oktober 2013

Chokolade sovs m/pærer & is

Virkelig lækker, minder mig om da jeg var barn og man fik pærer Bella Helena på restaurant med ens forældre. 

Chokolade sovs nok til 6

3 dl piskefløde
150 -200 g mørk chokolade
Henkoge pærer ( se de hjemmelavetHenkogte pærer m/kardemomme ellers kan dem på dåse bruges.)
Vanilje is 

Start med at lægge pærerne på køkkenrulle så noget af saften suges op.
Hæld fløde i en gryde og lad den blive varm, bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den i fløden, rør jævnligt i gryden. jo længere tid den varmes igennem jo tykkere bliver den når den køler lidt af bagefter. Pas på fløden ikke brænder på, ikke lækkert med brændt chokolade.

Tag chokoladen af varmen og lad den køle lidt, anret så is, pærer og hæld chokoladen ved til sidst.


lørdag den 19. oktober 2013

Henkogte pærer m/kardemomme

Minder mig om min farmors køkken, hun syltede og henkogte alt. Så der duftede sødt og af krydderier.
Så da vi havde fået købt flere pærer end der blev spist,  skulle jeg prøve at henkoge dem, har valgt at bruge kardemomme. både som knust i kogningen og som hele korn i glasset.



jeg havde ca 12 små pærer, som jeg halverede, fjernede kernehus og skral.

Lage
5 dl vand
150 g. sukker
5 kardemomme kapsler, åben kapslen og knus kernerne i en morter ( tørret kardemomme kan også bruges)

Giv sukker, vand og kardemommen et opkog, så sukkeret smelter, put pærerne i gryden. De skal stå ved middel varme i ca 5-10 min, Prøv at smag på en efter 5 min. de skal være mører, men med bid.

Lad dem køle lidt af i gryden og hæld så pærer og sukkerlage på rengjorte glas. evt ( med atemon  )

Lækkert sprødt Durum brød

Jeg bager tit i sidste øjeblik, det bedste er varmt sprødt brød lige fra ovnen. Dette brød kan både bages i sidste øjeblik eller laves aften før, det er næsten samme opskrift som det store gode madbrød.
Nemt og godt


50 g gær ( hvis det er lang tid før det skal bages så brug kun 10 g gær) og lad det hæve i køleskab, til det skal bages.
2 spsk salt
6 dl vand
500 g durum mel
400 g hvedemel

Bland gær og salt i en stor skål, når gæren er smeltet tilsættes vandet, så røres melet i - rør med gaffel det er nemmest. 

Stil til hævning en times tid, tænd så ovnen på 225 grader og del dejen i 2 det nemmeste er at have vand på hænderne også forme brødet i dem. Det er en rigtig klister dej.
Lad hæve mens ovnen bliver varm, man kan pensle lidt med mælk og bag så midterste rille i 20 min.




torsdag den 17. oktober 2013

Limoncello

Der er gået citron i den herhjemme.
Denne citron likør smager af Italien, man får altid et lille glas Limoncello når man er ude og spise i Italien. Den skal nydes iskold.
Gå igang nu hvis den skal være klar til julen, eller som en fin hjemmelavet værtinde gave.



Limoncello.

10 citroner
1 liter vodka
1 liter vand
300 g. sukker

Vask citronerne, skræl skrællen af med en kartoffelskræller så der intet hvidt kommer med men kun skræl, læg alle citron skrællerne i et patent glas, pres saften af 1 citron i og hæld vodkaen over.
Så kommer tålmodigheden skal stå og trække i en uges tid


Så skal siruppen laves, vand og sukker skal smeltes sammen til en sirup ved svagt blus, må ikke koge.
si nu citronskallerne fra og hæld på rent glas sammen med siruppen.
Nu skal den stå yderligere 14 dages tid inden den skal på flasker.

Er en god hjemmelavet værtindegave. 
( billed lægges ind når det er kommet på flasker )

Salte citroner

Masser af Citroner....
Disse salte citroner er super lækre at bruge i madlavning og så kan de jo bare stå og hygge sig til de skal bruges. 
Når de har ligget i deres engen lage med krydderier så bliver de sådan helt medgørlige og det hele kan spises. Jeg bruger dem i små tern til at pifte lam, kylling eller salater op med. Salte citroner bagerst i billed, forrest er jeg i gang med Limoncello ( Italiens citron likør) opskrift følger.



Til salte citroner skal bruges.

1 stort patent glas
citroner til at fylde glasset med
15 spsk groft salt
1 frisk hakket chili
1 kanel stang
1 laurbærblad
1 spsk tørret koriander

Start med at skyld citronerne, bland salt, chili og koriander sammen i en skål. Skær et kryds i citronen så den stadig hænger sammen i enden og put 1 stor spsk saltblanding med i citronen. så skal den presses godt ned i glasset - bliv ved på denne måde de skal ligge meget tæt mas gerne så saften kommer ud af citronerne, De skal jo ligge i deres egen saft lage. Put laurbærbladet og kanelstagen med imellem.

Så er det bare at vente - de skal trække ca 2 mdr. 
Når du skal bruge en citron så skyl den den i koldt vand for rester af salt.

Man kan bruge uendelig af krydderier, nogle putter hvidløg i og andre søder og putter sukker i lagen.

God fornøjelse 
 skal nok lægge opskrifter ud hvor de bliver brugt når de er klar til at spise


onsdag den 16. oktober 2013

Stærk Miso dip til Edamame bønner

Minde fra tur på Sticks´n Sushi,  hvor jeg fik denne dip på mine edamame bønner og hvor  jeg også fik laksetatar til forret. Det smagte bare så godt at det bare var noget jeg måtte prøve at lave. Denne dip tager lidt tid at lave - men det er det hele værd. Den udgave jeg har lavet er lidt hot, hot men godt.


Edamame bønner med stærk miso dip


Dette skal bruges.:



1/2 dl sesamfrø 
2 spsk mørk miso ( kan købes i helseforretninger )
2 spsk varmt/kogende vand
1/2 citron
1 frisk chili
1 hvidløg
2 spsk soja
1 spsk tahin
1 spsk revet ingefær
4 spsk vand til at tynde den med
1/2 tsk sukker






Start med at riste sesamfrøene på panden, de skal være gyldne, stil dem til afkøling. Den mørke miso er meget hård, læg den i skål og hæld den varme vand over, for at bløde den op til en tyk masse. tilsæt citron saften og rør den blød. 




Flæk chilien og tag kernerne ud, hak chili og hvidløg meget fint og put det med i skålen, riv ingefær og tilsæt sammen med tahin, soja, sesam og sukker. Hvis du nu syntes den er meget tyk så tilsæt vand, jeg puttede ca 4 spsk vand i - til jeg syntes den havde den rette konsistens.


Smag den til med salt og peber, rigtig god fornøjelse


Laksetatar med stærk miso dip

Denne Laksetatar er bare sådan et godt minde fra sticks and sushi, den er blød og alligevel med masser af bid.
Server med Edamame bønner til eller godt brød.



til 4 personer. 


  • 6 stk friske lakse bøffer , eller et stort stykke laks, det anbefales at laksen har været frosset ned, inden anvendelse. Så skal skin og det mørke skæres væk. så det er rent lyserød kød.
  • 4 spsk stærk miso dip, se opskrift på bloggen
  • 4 spsk revet ingefær
  • 8 spsk meget fint hakket rødløg
  • 8 spsk meget fint hakket purløg
Så skal der hakkes......laksen skal hakkes meget fint. og formes som 4 stk lakse bøffer
               
                                                          
Riv ingefæren og hak løg og purløg.




Så skal der først en spsk stærk miso dip på, så en spsk ingefær på hver bøf, så 2 spsk hakket løg på og tilsidst fordel purløget. det smager fløjes blødt med bid og lidt stærkt. ymmm.





tirsdag den 15. oktober 2013

Amerikanske pandekager m/appelsin

Efterårsferie med festlige Amerikanske pandekager. Min datter har lavet små Amerikanske pandekager med appelsinsmag, hun syntes det var så meget sjovere at lave dem, hvis de fik lidt farve og festlige ser de også ud.  
Vi spiste dem med de sidste blåbær fra haven, honning - og så er jeg ret glad for kombinationen af koldt smør, citronsaft og lidt sukker. 
Kombinationen minder mig om min farmor, som når vi var i sommerhus tit serverede pandekager med koldt smør, sukker og citron. 



Rigeligt med pandekager til 6 og lidt til dagen efter. men hvis det er for meget så lav halvdelen. :-)

10 dl. hvedemel
1 liter mælk
4 æg
4 spsk sukker
1/2 tsk salt
3 tsk bagepulver
1 øko appelsin
og fedtstof til stegning (vi bruger altid smør)
evt. frugt farve

Server dem med det i har lyst til : nutella, bananer, honning, frugt, is, sukker, marmelade og koldt smør.


Start med at piske mel og mælk sammen til der ingen klumper er, tilsæt så æg, sukker, salt og bagepulver. Vask appelsinen og riv skrællen på fint rivejern, skær den over og pres så appelsinsaften i dejen.

Steg så de små pandekager i fedtstoffet til de er gyldne og stabel dem.

Min datter startede med at stege de alm. farvet pandekager. Da der var lidt under halvdelen af dejen tilbage så syntes hun det blev lidt kedeligt og her kom frugtfarven ind, og gjorde det meget sjovere.



















søndag den 6. oktober 2013

Vores gode madbrød

Dette store brød bager vi flittigt herhjemme, det bliver brugt til aftensmad, og er godt som madpakkebrød.
Vi putter alt muligt forskelligt ovenpå...feks. olie, timian og groft salt eller rosmarin. Man kan også vælge at putte soltørret tomater ind i selve dejen, ja lige det man har lyst til.




Dej.

50 g gær
2 spsk. salt
1 spsk. sukker
7 1/2 dl vand
14 dl hvedemel
Pynt. olie, krydderi

Lad gæren smelte i salten, tilsæt sukker, vand, hvedemel og rør godt rundt med en gaffel, lad dejen stå og hvile sig i mindst 1 time med viskestykke over. Hvis du laver dejen om morgenen så skær ned til 25 g. gær og stil i køleskab til hævning, med film over.



Tænd oven på 225 grader, og hæld dejen over i en bradepande med bagepapir.

Jeg har valgt at smøre chili olie på, tørret chiliflager og groft salt


Bag i ovn i 25-30 min og så er der dejligt mad brød







Velbekommen

lørdag den 5. oktober 2013

Sesam/salte kartofler

Dette er bare de bedste/nemme kartofler





6-8 personer

2 poser små kartofler
1/2 dl olie
1/4 dl salt
1/4 dl sesam kerner

Vask og halver kartoflerne, jeg plejer at putte dem i stor frysepose for bedre at kunne blande dem med olie, salt og sesam. Ryst posen godt så alle kartoflerne får salt og sesam.

Læg så kartoflerne i en bradepande eller ildfast fad, bag midt i oven i 30-40 min ved 200 grader, husk at vend dem ind imellem.

Disse kartofler smager bare så dejligt, og er gode til gæster for de kan sagtens stå og vente til gæsterne har sat sig til bors. Bare sluk oven og lad dem stå i eftervarmen.
De kan også piftes op med chili olie eller citron olie som du også kan finde på bloggen, god fornøjelse.

Spinat med/citrus & chili

Denne salat minder mig sådan om en hyggelig aften med tøserne, hvor jeg skulle have salat med og jeg havde så mange citrus frugter hjemme, sådan blev den til og spinaten klæder citrusfrugterne godt, da den ikke falder sammen.

I går fik vi en hakkebøf, med denne lækre friske salat med bid i til, dertil fik vi sesam kartofler og det gode madbrød. Ymmmm


1 pose frisk spinat
2 røde grape frugter
3 appelsiner
2 friske chilier
1 tsk sambal oelek
1 fed hvidløg
2 spsk olie
1 spsk honning

Mandler:
1 dl mandler
2 spsk akacie honning
2 tsk sambal oelek
Start med at skyl spinaten godt


flæk chilien og skrab kernerne ud, hak chili og hvidløg meget fint og put i en skål, skær grapefrugt og appelsiner i stykker uden det hvide, jeg plejer først at skærer bunden og toppen af så frugten kan stå, derefter skær jeg ned langs skrællen for at fjerne den. så har du en appelsin uden nogen skal og intet hvidt. skær så i mindre tern - undgå midten da der er meget hvidt og tykke hinder.
Læg stykkerne af grapefrugt og appelsin ned i skålen til chili og hvidløg - tilsæt 1 tsk sambal oelek, honning og olien. Lad det stå og trække.

Mandler.
Varm en pande med honningen og Sambal oelek og tilsæt mandlerne, lad dem svitse lidt og læg dem så på bagepapir så de kan blive kolde.

Når mandlerne er blevet kolde hakkes de groft, så blandes spinaten og frugterne/dressingen sammen, vend gerne lidt rundt, Hvis der er kommet meget saft fra grape/appelsin så undlad lidt af saften.
Pynt ved servering med de hakkede mandler.




torsdag den 3. oktober 2013

Panna cotta m/hvid chokolade

Når man har spist denne dessert, så tænker man hvergang hvorfor man ikke lige lavede lidt mere. For den smager så godt - også kan den laves dagen i forvejen - og toppes med frugt efter sæson. 

Passer naboens hus og der var bare så mange lækre store brombær, så desert skulle der laves og med de lækre brombær.



Til 4-6 personer

1/2 liter piskefløde
50 g sukker
2 spsk vanilje sukker ( eller 1 stang vanilje ) alt efter hvad man har hjemme.
100 g hvid chokolade
4 blade husblas

Læg husblas i blød i koldt vand, kom fløde, sukker, vanilje og knækket hvid chokolade i gryde, lad det simre ved middel varme, til chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og pres vandet ud af husblasen og rør i til den er helt opløst. Fordel blandingen i 4-6 glas eller silikonekageforme - Jeg plejer at hælde det igennem en sigte ned i glassene.
Sæt på køl. i mindst 4 timer.


Brombær fra naboens have. :-)




200 g. brombær


1 dl vand


1 dl honning





kom ca 100 g brombær i en gryde med honning og vand. lad det simre i 10 min og sigt gennem sigte, så der sirup. stil på køl.











Server panna cottaen med sirup og friske brombær.



Jeg har tidligere lavet den med stegte rabarber til, det smager også skønt. Men alt frugt kan bruges.